Det er utroligt så meget der kan ske i et menneske på den klaustrofobiske plads der er til rådighed i en flyvemaskine.
De fleste flyveture er ganske begivenhedsløse; sikkerhedsbælte på, sikkerhedsinstruktion bla-bla-bla, et måltid mad, en kop kaffe, en bog eller film, sikkerhedsbælte på, vejret på destinationen er bla-bla-bla, et kig ud af vinduet når flyet lander, stå i kø for at komme ud…
Men én af passagererne er anderledes underholdt af egne tanker og følelser, mens han stirrer manisk ud af vinduet. Måske er hans liv blevet kompliceret, og det går op for ham hvor let det er at flytte sig væk fra det hele. At den uoverskuelige verden, som han alt for længe har følt sig fanget i, faktisk blot er en lille klat på kloden, og det kræver ikke mere end en fly- eller togbillet at slippe ud af edderkoppens net. På ganske kort tid er man i en anden verden, og alle bekymringerne ligger og toner ud som bittesmå prikker i horisonten. Selv når han kommer hjem, til alle komplikationerne, vil han måske bevare sin nyerhvervede erkendelse; dette fylder kun et par millimeter i horisonten, når man ser det lidt på afstand.
En anden passager sidder med lukkede øjne og et sagligt smil. Hun har drømt hele sit liv om at rejse til Osaka eller Oslo, eller hvor flyet nu er på vej hen, for at kunne gå alene igennem gaderne og opleve på egen hånd og egne præmisser. Hun har ventet i tyve år på at sidde på sæde 34C.
Et par smutter ud på toilettet. Først hun, så han, med et par sekunder imellem. De tror at ingen har bemærket det. Et mislykket forsøg på et samleje, temmelig ubekvemt, men af uhyre stor betydning. Når man som venner eller par træder uden for kridtstregen sammen, skaber man et bånd. Sådan fungerer hemmeligheder og pinligheder, som man har sammen. Det er ligegyldigt hvis ide det var, bare deres alibi matcher.
Rejser har en tendens til at give os gode idéer. Vi bliver lidt mere modige, lidt mere eventyrlystne, lidt mere åbne og lidt mere initiativrige. Vi får sat tilværelsen i perspektiv.
Imens jeg havde bopæl i København havde jeg en enkelt nat på et hotel i Vejle, hvor jeg fik lagt hele mit arbejdsliv i de rigtige kasser. Indtil da havde det været noget rod, inde i mit hoved, i flere år. Tidspunktet var vel rigtigt, der skulle bare lidt afstand til.
Åbenbaringerne kommer lidt lettere når vi er i bevægelse.
Hajer fungerer lidt som menneskets sind; de har ingen svømmeblære, så hvis de holder op med at bevæge sig synker de til bunds, og efter et kort stykke tid vil deres organer begynde at sætte ud.
I disse tider, hvor flyrejserne bliver sjældnere, og vi skal værne om miljøet, er det på tide at introducere en ny klub. Hvor The Mile High Club er en betegnelse for alle de der har haft sex i over 10.000 meter (oftest på toilettet på et fly), vil jeg gerne benytte lejligheden til at præsentere The Fast Track Club: Klubben af folk der har haft sex på et tog.
