Globaliseringen er aller mest tydelig og påtrængende når talen falder på mad. Udvalget af “kolonial” i supermarkedet er vokset fra en dåse ananas og en flaske tabasco til adskillige gange med burritos, risnudler, tikka masala, teriyaki, mangosten, calamari, döner kebab, fettuchine, humus, aubergine, chili…
I København findes restauranter af enhver tænkelig nationalitet, foruden specialforretninger med mad fra Afghanistan, Japan, Sydafrika…
De minder vi forbinder med en bestemt rejse handler ofte om mad, restaurantbesøg, streetfood og små hyggelige tavernaer.
Man har ligefrem et begreb for den mad der smagte på en helt særlig måde, da vi sad ved et vakkelvornt bord, i en lille gyde i Rom, men smager helt anderledes hjemme på altanen i Rødovre.
“Saporem exoticis”.
Min mor havde helt styr på det med maden og oplevelsen. Hun hamstrede souvenirbutikker og legetøjsforretninger, og hvis hun serverede egyptisk mad, så var bordet dækket og pyntet med pyramider, kameler og en egyptisk dug.
Noget andet er så at hun mente at enhver rest fra i går var “kinesisk mad”, hvis blot de blev genopvarmet i en wok, tilsat vandkastanjer og serveret med ris…
Det kan man sidde og grine lidt ad. Rigtige madnørder vil dog løfte en finger og sige “Men…”
Autenticiteten af diverse egnsretter er en evig diskussion. Kartofler hører ikke til traditionel dansk mad, chili hører ikke til traditionel thailandsk mad og baguetter hører ikke til traditionel vietnamesisk mad, hvis “traditionel” betyder flere hundrede år ‘på bagen’.
Både kartofler og chili kommer fra Amerika, og vietnameserne blev påduttet baguette af den franske kolonimagt. Traditionel mad er – ligesom alle andre traditioner – under langsom forvandling, og den eneste tradition du kan være sikker på er forandring.
Det bliver fra tid til anden antydet at den bedste danske mad får du i sydthailand, den bedste pizza i New York og den bedste indiske mad i London. Der bliver lagt en større respekt, hengivenhed og energi i maden, når man står langt fra det sted den hører til. Et eksempel er den respekt vi har for rødvin i Danmark, imens man i mange vinproducerende lande rask væk blander rødvinen med cola, til aftensmaden.
De færreste tænker på Japan når de spiser sushi, eller Italien når de spiser spaghetti med kødsovs, men nogle anretninger kan stadig sende os ud på en mental rejse. Jeg har fundet en bog der er væsentligt vigtigere end biblen og koranen tilsammen: “Worlds best street food – where to find it and how to make it“. Det er en kombineret guidebog og kogebog fra Lonely Planet, som kan sende dig hvor som helst hen, på et kort øjeblik. Hvis du kombinerer den med en app der kan afspille lokalradio fra fjerne egne på jorden, så er du godt på vej.
