De fleste har en vis overbærenhed overfor andres forbier, neuroser, ouija boards, religion, og andre vrangforestillinger. Men der kommer altid en grænse. Der kommer et tidspunkt hvor vi tænker – eller siger – “Aj, nu må du kraftedeme holde op!”
Min fars familie var temmeligt religiøse. Ikke just et sted at spotte Herren. Overalt hvor vi rejste lærte jeg at det er vigtigt at sætte sig ind i hvilken religion, og hvilken retning af religionen, de lokale dyrker. Der er altid regler for hvad man skal sige og gøre. Eller… Oftest hvad man skal undlade at sige og gøre!
Man skal ikke nusse et buddhistisk barn i håret, eller sidde med fødderne vendt imod Buddha. Ej heller skal man vise vej til alteret med pegefingeren.
I muslimske lande er der noget med at give hånd og tegne Muhammed, der ikke falder i god jord. Iøvrigt er muslimer ikke specielt begejstrede for bacon.
Jøder spiser ikke cheeseburgere…
Jeg ved det godt, og jeg opfører mig ordentligt. Skik følge eller land fly.
Derfor er der også steder jeg ikke vil rejse til med min kæreste og min datter, for jeg har ikke tænkt mig at de skal ‘skik følge’.
Jeg overholder spillereglerne, men det betyder ikke at jeg har respekt for folks religion.
Jeg kan simpelthen ikke tage alvorligt at folks liv og landes love skal styres af hvilket fabeldyr de tror på.
Der er forskel på overbærenhed og respekt.
I min opfattelse står Gud, Allah, Tandfeen og Julemanden på niveau med hinanden. Hvorfor den ene skal tages mere seriøst end den anden begriber jeg ikke. Hvis jeg skal respektere nogens tro på at Jesus vil frelse dem fra døden, siddende på guds højre side, så skal de i lige så høj grad respektere troen på Rasmus Klump.
Kan jeg bevise hans eksistens? Ja, det står i en bog! En bøn til Rasmus Klump har en stor psykologisk effekt for den der beder, det giver trøst og forløsning, og har en lige så stor chance for at have praktisk effekt som en bøn til alle mulige andre.
Sjovt nok er der en besynderlig konsensus for at man skal respektere religion, bare fordi… “Det skal man jo”…
Jeg har hørt det utallige gange, fx når jeg har diskuteret censur med folk. “Du er jo nødt til at respektere min tro!”. “Næ, det er jeg ikke.”. Og så bliver der helt stille. Som om luften bliver suget ud af lokalet.
Enten skal vi respektere enhver tro på hvad som helst, og det skal være forbudt at sige til børn at Julemanden ikke findes, eller vi skal acceptere at tro er noget personligt og privat, som ikke automatisk medfører accept hos omgivelserne. Din tro på helligånden og dine seksuelle fantasier er to ting du nok bør holde helt for dig selv.
Vil du bede for mig? Aha… Hvad-øh… Skal jeg så tænke for dig?
Jeg har ikke hat på i en kirke, og jeg har ikke sko på i en moske, men forvent ikke at jeg undlader at himle med øjnene eller smile for mig selv.
Lad mig sige det lige ud: Jeg har ingen respekt for islam! jeg har iøvrigt aldrig mødt islam. Jeg har mødt en masse muslimer. De fleste er sgu meget søde. Jeg har respekt for dem, som individer. Ikke fordi de er muslimer, men fordi de er meget søde. Og det samme gælder kristne, hinduer, buddhister, osv.
Jeg kender mange der gør gode ting for andre mennesker, både blandt narkomaner på Vesterbro, og blandt forældreløse børn i krigshærgede afrikanske lande. Nogle af dem er religiøse, og mener at Gud har sendt dem afsted, imens andre er ateister, og er taget af sted på eget initiativ.
Der er ikke den store forskel, bortset fra at religion pr definition er mere ekskluderende, imens ateisme pr definition er mere inkluderende. Men i praksis er jeg overbevist om, at hvis jeg kunne omvende religiøse nødhjælpsarbejdere til ateisme, ville de gøre præcis det samme som de gør nu. For gode mennesker gør gode gerninger, med eller uden guddommelig inspiration. Angste mennesker gør hadefulde ting, fordi de er bange. Er det ikke en gud der inspirerer dem, så er det fodboldholdets fanklub eller en gal politiker. Ingen nævnt – ingen glemt. Heller ikke Rasmus Paludan.
I min erfaring er langt de fleste mennesker grundlæggende gode og samvittighedsfulde og hjælpsomme og næstekærlige. Selv religiøse mennesker kan faktisk være meget flinke.
Tror du ikke på mig, så kan du udføre følgende eksperiment: Find et sted i verden, hvor du mener at deres religion er ond. Rejs dertil, lej en cykel, og fald på cyklen, midt i myldretiden. Se hvad der sker.
Hvem ved? Måske bliver du halshugget…
