<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/malmo-3974131_1920-1024x683.jpg\")
Som barn opholdt jeg mig en del, med min familie, i udlandet. Kontrasten mellem hverdagens trummerum, i en forstad til K\u00f8benhavn, og opholdet i Gr\u00f8nland eller Gr\u00e6kenland var enorm. Det blev ikke bedre af at mine for\u00e6ldre spejlede min udl\u00e6ngsel. De havde en rejseklub, for medlemmerne af de lokale historiske foreninger, hvor de arrangerede rejser til historiske interessante steder. Hvert \u00e5r en rejse i Skandinavien, en i Europa, og en uden for Europa. De rejste altid selv med. Ingen slinger i valsen. Et \u00e5r kunne det v\u00e6re Ribe, Athen og Beijing, det n\u00e6ste \u00e5r kunne det v\u00e6re Stockholm, Rom og Mexico City. <\/p>\n\n\n\n
Jeg blev som jeg kun kunne blive.
<\/p>\n\n\n\n
Flashforward:<\/em><\/p>\n\n\n\n En dag sad jeg bag i en taxi i Bangkok. Jeg talte med min kone, som sad ved siden af mig. Chauff\u00f8ren spurgte nysgerrigt hvilket sprog vi talte, og hvor vi dog kom fra. Da vi sagde “Danmark” var det n\u00e6r endt i en d\u00f8dsulykke, der, p\u00e5 motorvejen. Hans fascination af Danmark ville ingen ende tage. Det var da det mest eksotiske han nogensinde havde h\u00f8rt. Wauw! <\/p>\n\n\n\n Jeg fandt hele oplevelsen lidt aparte, men efter et par dage begyndte det at synke ind i mig. Danmark er m\u00e5ske et af de mest eksotiske steder i verden.<\/p>\n\n\n\n En uges tid efter l\u00e6ste jeg tilf\u00e6ldigt et interview med en amerikansk forfatter, der heller ikke kunne blive m\u00e6t p\u00e5 Danmark. Han sagde, blandt andet, at Danmark er det eneste sted i verden, hvor himlen r\u00f8rer jorden. Jeg forstod det ikke umiddelbart, men langsomt begyndte dette ogs\u00e5 at d\u00e6mre. De fleste steder i verden er horisonten skjult af skove, bjerge eller varmeflimmer, som g\u00f8r den udvisket. De fleste steder i Danmark \u2013 og Sk\u00e5ne \u2013 er horisonten en knivskarp linie, hvor mark m\u00f8der himmel, og skyerne ser ud som om de st\u00e5r p\u00e5 marken.<\/p>\n\n\n\n Danmark taber lidt point p\u00e5 den eksotiske skala, fordi mange danskere, helt ind i sj\u00e6len, hader dansk kultur. Det er nok ogs\u00e5 derfor mange er s\u00e5 bange for fremmede.<\/p>\n\n\n\n En stor andel af danskerne gider ikke at bruge en aften rundt om b\u00e5let for at fejre Sankt Hans, og kun en lille minoritet kender til de danske egnsdragter. <\/p>\n\n\n\n Utallige er historierne om danske rejsende, der har oplevet en mongolsk stamme, som stolt har fremvist deres danse. N\u00e5r det er danskernes tur til at vise en dans st\u00e5r de r\u00e5dvilde og stirrer p\u00e5 hinanden, og ender med bro-bro-brille, som de svagt erindrer den fra b\u00f8rnef\u00f8dselsdage.<\/p>\n\n\n\n Mange danskere er decideret pinlige, i manglen p\u00e5 egen kultur, og ivrigheden efter at adoptere international popul\u00e6rkultur, der oftest er udsendt med store truthorn fra Hollywood.<\/p>\n\n\n\n Heldigvis kan man jo selv bidrage til bevarelsen af den kulturelle arv, og interessere sig for hvad der ligger i den danske dragkiste. Man kan bes\u00f8ge et egnsmuseum, ops\u00f8ge folkedans, k\u00f8be lokalt h\u00e5ndv\u00e6rk. Pr\u00e6cis som vi g\u00f8r, n\u00e5r vi rejser rundt i Nordthailand. Man kan ogs\u00e5 insistere p\u00e5 at bruge danske ord, i stedet for at erstatte dem med helt identiske ord p\u00e5 amerikansk engelsk. Jeg siger til mine b\u00f8rn at sneakers hedder gummisko. Mine b\u00f8rn siger at jeg er pinlig. Jeg siger til mine b\u00f8rn at de er nogle r\u00f8vhuller.<\/p>\n\n\n\n 8% af befolkningen, der har s\u00e5kaldt \u201canden etnisk baggrund\u201d kan ikke true den danske kultur. Det kan ikke lade sig g\u00f8re. Men 90% af befolkningen, der ikke interesserer sig en d\u00f8jt for at bevare den danske kultur kan godt. Hvad end man rejser i Sydsudan eller S\u00f8nderjylland skal man huske p\u00e5 at kultur ikke er statisk. Kultur bliver hele tiden p\u00e5virket udefra, af massemedier, turisme, indvandring og ny teknik. En traktor er lige s\u00e5 lidt dansk kultur som den er kenyansk. Det samme g\u00e6lder ordet \u201cokay\u201d. At bevare sin kultur handler i h\u00f8j grad om at tage de nye ting til sig, og f\u00e5 dem til at passe ind. Jeepneys p\u00e5 Filippinerne er et glimrende eksempel. Amerikanerne efterlod en masse milit\u00e6re jeeps, som derefter blev malet med farvestr\u00e5lende motiver, og udsmykket med et overd\u00e5digt antal lygter fortil. N\u00e5r man ser en jeepney er man ikke et sekund i tvivl om hvor man befinder sig, selvom de er blevet sejlet dertil, i en ikke s\u00e5 fjern fortid. <\/p>\n\n\n\n T\u00e6nk hvis biler der havnede i Danmark fik en s\u00e6rligt dansk overhaling, s\u00e5 de kunne kendes p\u00e5 lang afstand…<\/p>\n\n\n\n I Sverige siger man ogs\u00e5 \u201cokay\u201d, ligesom i resten af verden, men man udtaler og staver det \u201cokej\u201d. \u201cBurger\u201d udtales \u201cburjar\u201d, og s\u00e5dan kunne jeg blive ved. Svenskere er ikke meget bedre til at bevare egen kultur, end danskere, men lidt har ogs\u00e5 ret. Navnligt i disse tider med internet og et n\u00e6sten ubegr\u00e6nset antal tv-kanaler.<\/p>\n\n\n\n Samtidig er der en global interesse for humanisme, som p\u00e5virker lokale kulturer, p\u00e5 en m\u00e5de, som vi nok i h\u00f8jere grad b\u00f8r bifalde. Afskaffelsen af koneafbr\u00e6ndinger i Indien s\u00e6tter jeg stor pris p\u00e5, ligesom den fysiske leml\u00e6stelse, som har v\u00e6ret almindelig i mange kulturer overgangsritualer, for min skyld gerne m\u00e5 ende p\u00e5 et museum.<\/p>\n\n\n\n I Nordthailand havde en enkelt etnisk gruppe den uskik at s\u00e6tte ringe omkring halsen p\u00e5 kvinderne, s\u00e5 de fik en abnormt lang hals. I virkeligheden var det ikke halsen, der blev strukket, men kravebenene der blev trykket ned. Heldigvis holdt de op, da moderne l\u00e6ger fik forklaret dem, at det er en d\u00e5rlig id\u00e9.<\/p>\n\n\n\n Nu er de kraftedeme begyndt at g\u00f8re det igen, for at imponere turisterne.<\/p>\n\n\n\n Jeg taler for og imod, i syd, vest, \u00f8st og nord. Jeg pr\u00f8ver at sige, at det er en balance. Men de fleste mennesker i verden pr\u00f8ver i det mindste at finde en balance, hvor mange danskere giver mig det indtryk, at de helst vil smide hele den kulturelle arv i skraldespanden.<\/p>\n\n\n\n Det er synd og skam, for den danske kulturarv er \u00e9n af de mest interessante i verden.<\/p>\n\n\n\n Tag for eksempel det danske flag. Der findes en velkendt myte om at flaget faldt ned fra himlen, p\u00e5 et korstog i Estland. Det er naturligvis noget vr\u00f8vl, men i sig selv interessant, at der overhovedet findes en myte. Det mest interessante ved det danske flag er dog, at den dav\u00e6rende danske konge var den f\u00f8rste i verden som gav hele sin befolkning tilladelse til at bruge hans flag. Indtil da har hver konge, baron og greve haft sit eget flag, som kun udvalgte personer m\u00e5tte anvende. Det geniale, som den danske konge gjorde var, at udv\u00e6lge et nationalflag, for hele befolkningen. Alle m\u00e5tte bruge det, og den dag i dag er mange udl\u00e6ndinge imponerede over danskernes brug af flaget i kager, p\u00e5 juletr\u00e6et, til b\u00f8rnef\u00f8dselsdage, og i tusinde andre sammenh\u00e6nge, som man aldrig ville g\u00f8re i andre lande.<\/p>\n\n\n\n I Lund vejrer det danske flag, side om side med det svenske, foran domkirken, for at h\u00e6dre den f\u00e6lles historie.<\/p>\n\n\n\n Det svenske flag er \u2013 som nationalflag \u2013 omkring 100 \u00e5r gammelt, imens det danske flag er over 800 \u00e5r gammelt.<\/p>\n\n\n\n Det er den slags historier vi rejser om p\u00e5 den anden side af jorden for at h\u00f8re en guide fort\u00e6lle, med store armbev\u00e6gelser. <\/p>\n\n\n\n Vores egne historier og myter er mindst lige s\u00e5 sp\u00e6ndende som dem vi h\u00f8rer i Korea, Namibia og Peru. Det er bare at dykke ned i dem. <\/p>\n\n\n\n Alle kender historien om Romeo og Julie. Den evige historie om de unge elskende, der ikke m\u00e5 f\u00e5 hinanden. Alle samfund, alle kulturer og alle nationer har talrige udgaver af s\u00e5dan en historie \u2013 sand, opdigtet, eller midt imellem. En af de mest dramatiske er nok den sande historie om Elvira Madigan og Sixten Sparre, som kulminerede p\u00e5 T\u00e5singe. <\/p>\n\n\n\n Jeg ville med gl\u00e6de fort\u00e6lle historien, i alle dens smukke og gruopv\u00e6kkende detaljer, og jeg ved at du selv kan finde talrige udgaver og fortolkninger p\u00e5 Google, men det optimale ville v\u00e6re, at du rejste dig op, lige nu, og tog en tur til T\u00e5singe, for at finde historien d\u00e9r. <\/p>\n\n\n\n Du vil sikkert opdage at s\u00e5dan en tur er lige s\u00e5 sp\u00e6ndende som den sidste udlandsrejse du tog. <\/p>\n\n\n\n Jeg taler ofte med folk der fort\u00e6ller, at n\u00e5r de er hjemme, handler de p\u00e5 vejen hjem, henter b\u00f8rn, skynder sig hjem og laver mad, og tilbringer resten af aftenen foran fjernsynet, eller med mobilen i h\u00e5nden. Samme vej, ud og hjem, blikket ned i fortovet… Men n\u00e5r de er p\u00e5 rejse pr\u00f8ver de nye stier af, bes\u00f8ger museer, spiller kort, kigger op p\u00e5 husene, studerer mennesker fra en caf\u00e9 og ser praktisk taget ikke fjernsyn. Mobilen bliver i h\u00f8jere grad brugt til at tage billeder, og dele dem, end at l\u00e6se diskussiongrupper og nyheder. <\/p>\n\n\n\n Det er forbl\u00f8ffende s\u00e5 f\u00e5 forandringer det kr\u00e6ver, at klemme lidt ferie ind i hverdagen.<\/p>\n\n\n\n Der skal naturligvis hentes b\u00f8rn og handles ind. Der skal ogs\u00e5 laves mad, da vi jo ikke kan spise ude, hver dag, ligesom i ferien. Arbejdet skal passes, og det samme skal for\u00e6ldrem\u00f8der, togforsinkelser og regnvejr. <\/p>\n\n\n\n Med sm\u00e5 kneb kan hverdagen dog blive lidt mere interessant. Ved at kigge op p\u00e5 bygningerne, p\u00e5 vejen, ved at l\u00f8fte blikket fra mobilen, og kigge ud af busruden, p\u00e5 den regnv\u00e5de gade, og gl\u00e6de sig over at v\u00e6re i live til at opleve det. Ved at variere ruten fra hjem til arbejde, og handle i en ny butik p\u00e5 vejen hjem. Ved at tage en buket gr\u00f8ftekantsblomster med til p\u00e6dagogerne i b\u00f8rnehaven. Ved at slukke fjernsynet; tjekke ud af andres virkelighed, og tjekke ind i sin egen. Ved at lukke d\u00f8ren op, i mere end \u00e9n forstand.<\/p>\n\n\n\n “Ups, jeg kom sgu til at koge for meget ris \u2013 lad os invitere naboen p\u00e5 aftensmad!”. <\/p>\n\n\n\n Naturligvis er man tr\u00e6t efter en lang arbejdsdag. Men sjovt nok f\u00e5r man mere energi af at bruge energi, og tiden bliver l\u00e6ngere. <\/p>\n\n\n\n Du er p\u00e5 rejse rundt om solen, og dit liv er en ferie.![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/nature-4129576_1920-1024x273.jpg\")
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/2020-03-13-200x300.jpg\")
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/gikaffe.png\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\n