![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/tuvalu4-1024x683.jpg\")
Jeg har jo levet i en priviligeret tid. Rejser er til at betale, s\u00e6derne er polstrede, hjulene er affjedrede, og jetmotorerne er n\u00e6sten lydl\u00f8se.<\/p>\n\n\n\n
I svundne tider er der folk der har sejlet et vikingeskib over den kolde atlant, fra Island til Gr\u00f8nlands dybe fjorde, der er folk der har g\u00e5et fra Uppsala til Miklag\u00e5rd (Istanbul), og folk der har rejst i hestevogn fra K\u00f8benhavn til Rom.<\/p>\n\n\n\n
En af mine store helte, Marco Polo, rejste fra Venedig til Changtu med skib, til fods og til hest. En rejse der tog mange \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
I dag skal man n\u00e6sten anstrenge sig for at g\u00f8re en rejse til en strabads.<\/p>\n\n\n\n
Det er jo vidunderligt. Ganske vist er rejsen, i sig selv, blevet mindre indholdsrig, men til geng\u00e6ld har man mere energi og tid til at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse, n\u00e5r man er n\u00e5et frem til sit rejsem\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har brugt vanvittigt meget tid p\u00e5 at bev\u00e6ge mig fra sted til sted, og kan kun gisne om hvor langt jeg var kommet omkring, hvis jeg skulle have gjort det med \u00e6ldre former for transport.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har v\u00e6ret nogle ret sp\u00e6ndende steder, og set ting som de f\u00e6rreste kan forestille sig. Jeg har v\u00e6ret i landsbyer, der aldrig tidligere har v\u00e6ret bes\u00f8gt, af en der var s\u00e5 eksotisk, som mig, og klatret op p\u00e5 toppe, hvor jeg med god samvittighed kunne have plantet et flag.<\/p>\n\n\n\n
Men to af de oplevelser der fylder mig mest med gl\u00e6de, at t\u00e6nke tilbage p\u00e5, er s\u00e5 ordin\u00e6re, i den moderne rejseverden, at rigtige globetrottere vil blive tomme i blikket et \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n
Den ene er Khao San Road, i Bangkok, og den anden er Djemma el Fna, i Marrakech.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ved ikke hvor du, min k\u00e6re l\u00e6ser, befinder dig i rejsesnobberiets sp\u00f8jse hierarki, og om du synes det lyder vanvittigt eksotisk, men lad mig introducere dig for nogle af de interessante mennesker, som jeg har m\u00f8dt p\u00e5 min vej.<\/p>\n\n\n\n
Der er mine tidligere kollegaer S\u00f8ren Satrup og Niels Amstrup, hvor tids Christoffer Columbus og Marco Polo. Der er min ven Mikkel Tofte J\u00f8rgensen, som skriver guideb\u00f8gerne til syd\u00f8stasien, og toner frem p\u00e5 TV2, n\u00e5r vi skal forst\u00e5 hvorfor folk i Thailand kaster flasker med benzin efter hinanden. Min ekskone har haft det mest interessante rejsebureau, siden Simon Spies fik lokket rullekonerne i Istedgade op i en flyvemaskine. Og s\u00e5 er der Lars Mathiasen, der har gjort Nyhavn Rejser til d\u00e9t det er i dag.<\/p>\n\n\n\n
F\u00e6lles for dem, tror jeg er, at de lige skal bruge et \u00f8jebliks meditation, for at kunne stille ind p\u00e5 min k\u00e6rlighed for s\u00e5 banale turistm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Men de kan godt. For selv s\u00e5 berejste mennesker ved, at det, til syvende og sidst, handler om personlige oplevelser. Det handler om hvorn\u00e5r man er modtagelig.<\/p>\n\n\n\n
Modtagelig kan man fx blive n\u00e5r ens lejlighed br\u00e6nder ud, samtidig med at man st\u00e5r et andet sted i byen, for at aflevere n\u00f8glen, til de nye lejere, n\u00e5r flybilletterne i sidste \u00f8jeblik viser sig at v\u00e6re beh\u00e6ftet med fejl, og det samme g\u00e6lder ens visum, og n\u00e5r man kort forinden er g\u00e5et konkurs med et firma. Eller sagt med andre ord: N\u00e5r hele lortet er g\u00e5et ned i flammer.<\/p>\n\n\n\n
Da flyet slap asfalten i Kastrup lufthavn lettede jeg p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der, at det ikke kan beskrives. Mit hjerte blev tyve kilo lettere og min mave l\u00f8ste en gordisk knude.<\/p>\n\n\n\n
Vi ankom til Khao San Road \u2013 den mest bes\u00f8gte backpackergade \u2013 i Bangkok, en sen eftermiddag, i august 1995. <\/p>\n\n\n\n
Khao San Road repr\u00e6senterer p\u00e5 ingen m\u00e5de Thailand. Sarongerne er fra Bali, tr\u00e6figurerne er fra Kenya, smykkerne er fra Indien og maden er fra hele verden. 90% af de mennesker man m\u00f8der p\u00e5 gaden er nyankomne. H\u00e5ret er i tusinde sm\u00e5 fletninger, og alle har smarte overlevelsesshorts. Folk kl\u00e6der sig p\u00e5 en m\u00e5de, som p\u00e5 ingen m\u00e5de matcher deres teint, eller landet de er kommet til. Intet thailandsk at se her. <\/p>\n\n\n\n Hele stemningen betog mig. Det var pr\u00e6cis hvad jeg havde brug for, lige d\u00e9r. Heden gav alle mine indre organer en lidt l\u00f8sere konsistens, og mit hjerte blev m\u00f8rt. <\/p>\n\n\n\n Vi stirrede p\u00e5 alle de skilte, der k\u00e6mper om opm\u00e6rksomheden, p\u00e5 husfacaderne, p\u00e5 alle de sm\u00e5 kontorer med rejsebilletter til hvor som helst, og et ubegr\u00e6nset udbud af telefon-, fax- og pakkeservice. <\/p>\n\n\n\n Vores guesthouse havde betongulv, og adskilte kun v\u00e6relserne med v\u00e6gge af bambusflet. Der tr\u00e6ngte til at blive malet, hvilket kan v\u00e6re rustikt eller trist. Jeg bestemte mig for rustikt. <\/p>\n\n\n\n Vi spiste et stykke marineret kyllingel\u00e5r, tilberedt over \u00e5ben ild, p\u00e5 en tr\u00e6kvogn. Vandrede m\u00e5ll\u00f8st op og ned ad gaden, og kiggede p\u00e5 butikker og mennesker. Senere satte vi os rigtigt ned, p\u00e5 en plastikstol, og n\u00f8d en Fanta og en omelet med champignon. Jeg kan stadig smage den omelet.<\/p>\n\n\n\n Jeg har mange gange siden fors\u00f8gt at genskabe den omelet, men jeg kan aldrig f\u00e5 den rigtige smag af tropevarme, benzinos og mishandlet k\u00f8kkengrej, som altid giver mad i de varme lande en knivspids af ubekymrethed.<\/p>\n\n\n\n Om aftenen kiggede vi med sammentrukne \u00f8jenbryn p\u00e5 senget\u00f8jet, trak p\u00e5 skuldrene, og lagde os, med en blandet f\u00f8lelse af at v\u00e6re brugt op, men klar til nye oplevelser. <\/p>\n\n\n\n Vi var blevet \u00e5bnet helt op.<\/p>\n\n\n\n I loftet k\u00e6mpede en elektrisk vifte en d\u00f8dskamp, men blev overd\u00f8vet af den smukkeste lyd i verden, der kom fra nabov\u00e6relset: Lyden af mennesker, der elsker hinanden meget h\u00f8jt. Meget inspirerende.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r jeg er frustreret og r\u00e5dvild kan jeg lukke mine \u00f8jne, et kort \u00f8jeblik, og t\u00e6nke p\u00e5 Khao San Road, og s\u00e5 er alting lidt lettere. Den anden oplevelse havde jeg alene.<\/p>\n\n\n\n Jeg gik rundt p\u00e5 Djemma el Fna pladsen, i Marrakech.<\/p>\n\n\n\n Pludseligt var hele den moderne verden v\u00e6k. Alle tanker der h\u00f8rte til den almindelige hverdag var som forsvundet ved et trylleslag. Jeg var tr\u00e5dt ind i tusinde og \u00e9n nats eventyr. <\/p>\n\n\n\n Jeg gik rundt og kiggede p\u00e5 de varer der blev udbudt til salg.<\/p>\n\n\n\n Der var ingen mobiltelefoner eller v\u00e6kkeure, kun tasker og kl\u00e6der, der kunne h\u00f8re til en hvilken som helst tid.<\/p>\n\n\n\n Jeg blev ledt langsomt ind i de sm\u00e5 overd\u00e6kkede gyder, som udg\u00f8r den gamle bydel.<\/p>\n\n\n\n Jeg blev budt p\u00e5 te og kage, k\u00f8bte et armb\u00e5nd, og svarede i \u00f8st og vest p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvor jeg kom fra, og hvad jeg mente om dette og hint. <\/p>\n\n\n\n Jeg kom ud p\u00e5 den anden side af souk\u2019en, og befandt mig i et beboelseskvarter, hvor pludseligt ingen lod til at bem\u00e6rke min tilstedev\u00e6relse, eller min eksotiske lyse hud. <\/p>\n\n\n\n En bold kom imod mig, og jeg sparkede den tilbage, til den kn\u00e6gt der havde sendt den ud af kurs.<\/p>\n\n\n\n Jeg var p\u00e5 samme tid usynlig og forunderligt velkommen.<\/p>\n\n\n\n Alt s\u00e5 anderledes ud, end det jeg var vant til, fra huse til gevanter, men adf\u00e6rden var s\u00e5 j\u00e6vnt almindelig, at jeg lige s\u00e5 godt kunne have v\u00e6ret i en forstad til K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n Drengene sparkede til en bold, folk samtalte lavm\u00e6lt, imens de nikkede og rystede p\u00e5 hovedet, n\u00e5r de ikke kl\u00f8ede sig i nakken, eller puttede h\u00e6nderne i lommen, for at tage dem op igen, et \u00f8jeblik efter. <\/p>\n\n\n\n Jeg smugkiggede ind ad en d\u00f8r, hist og her.<\/p>\n\n\n\n Der er det s\u00e6rlige ved marokkanere, at den store falbelade er derhjemme, hvor den for os er ude.<\/p>\n\n\n\n Vi kl\u00e6der os fint p\u00e5, for at g\u00e5 ud, og tr\u00e6kker i joggingbukser n\u00e5r vi kommer hjem. Vi roder m\u00e5ske lidt derinde, men udefra skal huset se fint ud.<\/p>\n\n\n\n Marokkanerne er lige modsat. kvinderne skjuler h\u00e5ret og smykkerne, bag ensfarvet stof, n\u00e5r de g\u00e5r ud, og g\u00f8r sig fine, og udstiller deres sk\u00f8nhed n\u00e5r de kommer hjem.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 samme m\u00e5de er deres huse lidt triste og anonyme udefra, men n\u00e5r man kigger ind i inderg\u00e5rden, eller stuerne, er de rigt dekorerede og vanvittigt farverige.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske ikke s\u00e5 underligt at marokkanerne elsker at invitere folk indenfor. Det er jo der man ser deres overd\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 et enkelt punkt er jeg i konflikt med de nordafrikanske folk. Jeg har ikke en s\u00f8d tand. Det har de.<\/p>\n\n\n\n Det er muligt at der er meget sukker i en Coca Cola. Men det m\u00e5ler ikke op med et afrikansk glas myntete. Sammen med teen nydes gerne en hvinende s\u00f8d kage, og lidt t\u00f8rret frugt.<\/p>\n\n\n\n Jeg bliver svimmel af al s\u00f8dmen.<\/p>\n\n\n\n Det gik op for mig at jeg var lykkelig, da jeg opdagede at jeg var faret vild. Intet kan g\u00f8re en rejseoplevelse mere fuldendt.<\/p>\n\n\n\n Den n\u00e6ste morgen v\u00e5gnede jeg tidligt.<\/p>\n\n\n\n En svagt stigende monoton lyd af en knallert. Jeg trak gardinerne fra, og s\u00e5 at lyset var begyndt at bryde frem p\u00e5 himlen, omme bag bjergene. Byen, der l\u00e5 mellem bjergene og mig, l\u00e5 stadig i halvm\u00f8rke. Det skrattede lidt fra en h\u00f8jttaler, som l\u00e5 den i en d\u00e5se.<\/p>\n\n\n\n Pr\u00e6cis da solen br\u00f8d frem over bjergtoppende, med sit varme, st\u00e6rke, gule lys, lyste byen op, og kastede dramatiske lange skygger, gik h\u00f8jttaleren i gang.<\/p>\n\n\n\n \u201cAllahu Akbaaaaaaaaaaaaaaaaaar\u201d.<\/p>\n\n\n\n Det var som hele himlen l\u00f8ftede sig, og byen rejste sig en smule.<\/p>\n\n\n\n Jeg har ingen \u2013 slet ingen \u2013 respekt for religion.<\/p>\n\n\n\n Men der er \u00f8jeblikke hvor man m\u00e5 b\u00f8je sig for den effekt det kan have, n\u00e5r folk udtrykker sig med de aller st\u00f8rste armbev\u00e6gelser. Om det er imponerende religi\u00f8se bygningsv\u00e6rker, store optog og ceremonier, gennemtr\u00e6ngende kirkeklokker eller kaldet til b\u00f8n fra en minaret, imens solen st\u00e5r op over bjergene, s\u00e5 kan det tage pippet fra en.<\/p>\n\n\n\n Den morgen havde jeg ikke et eneste pip tilbage i kroppen, da kaldet til b\u00f8n var ovre, og solen havde gjort sin entr\u00e9.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Khao-San-Road-Bangkok.jpg\")
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/morocco-1677859_1920-1024x685.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/gikaffe.png\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\n