{"id":270,"date":"2020-04-13T19:10:46","date_gmt":"2020-04-13T17:10:46","guid":{"rendered":"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/?page_id=270"},"modified":"2020-06-22T01:58:58","modified_gmt":"2020-06-21T23:58:58","slug":"statisterne-i-verdenshistorien","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/statisterne-i-verdenshistorien\/","title":{"rendered":"Statisterne i verdenshistorien"},"content":{"rendered":"\n

Mellem floderne Eufrat og Tigris opstod i tidernes morgen et plateau hvor alle vilk\u00e5r for et liv i sus og dus opstod. Her har mennesket for f\u00f8rste gang skabt et samfund. Her har de domesticeret planter og dyr, h\u00f8stet og byttet, bygget faste bosteder og hegnet ind. Her har de skabt en kultur, hvor alting fandt sin rette plads. <\/p>\n\n\n\n

Her fandt de overskud til mere end blot overlevelse og forplantning.<\/p>\n\n\n\n

Misforst\u00e5 mig ikke. Det har indtil da v\u00e6ret kvindens lod at blive behandlet som en vare, og dyrenes lod at blive behandlet som et halvt kilo hakket kalv og fl\u00e6sk p\u00e5 tilbud, men i civilisationens vugge blev det sat i system. V\u00e6rdien af en ung mands liv blev bed\u00f8mt p\u00e5 hans vilje til at d\u00f8, for en tro, et stykke land eller en stamme.<\/p>\n\n\n\n

Bjergenes grandiositet, flodernes gavmildhed, solens styrke, regnens livgivende effekt og naturens bjergtagende sk\u00f8nhed har inspireret disse mennesker til taknemmelighed og livsgl\u00e6de, og til sang og dans. Samtidig har jordsk\u00e6lv og vulkanudbrud, torden og den evige d\u00f8d fyldt dem med respekt og \u00e6refrygt. <\/p>\n\n\n\n

I mangel af en bedre forst\u00e5else har de sat alle disse f\u00f8lelser i relief, og skabt en religion, der var mere organiseret og institutionaliseret end shamanernes trommedanse. <\/p>\n\n\n\n

Rundt om dette sted, der ligger i det nuv\u00e6rende Irak, opstod siden det mesopotamiske rige, det hittitiske rige, sumererne og \u00c6gypten. Langsomt spredte civilisationen sig derfra, og nye riger opstod p\u00e5 den anden side af havet og bjergene, som de gr\u00e6ske riger, romerriget og rigerne i Indusdalen. Magten i disse riger var delt mellem den politiske magt og de religi\u00f8se overhoveder. <\/p>\n\n\n\n

Blandt de mest epokeg\u00f8rende p\u00e5fund i de f\u00f8rste mange tusinde \u00e5r af civilisationens historie har v\u00e6ret forenklingen af religionen til \u00e9n gud \u2013 monoteisme \u2013 som kom til at skabe grundlaget for de s\u00e5kaldt abrahamiske religioner: J\u00f8dedommen, kristendommen og islam. Opfindelsen af penge er ogs\u00e5 ret betydningsfuldt. Og Skriften. <\/p>\n\n\n\n

Naturligvis er det ogs\u00e5 v\u00e6rd at huske p\u00e5 den detalje at kongens r\u00e5dgivende forsamling kunne v\u00e6lges af en udvalgt del af folket: Demokrati.<\/p>\n\n\n\n

Siden kom futtog, tandhjul, elektricitet og sociale medier. Men de er blot en sofistikering af tingene. Ikke i sig selv n\u00e6r s\u00e5 banebrydende som de f\u00f8rste store skels\u00e6ttende samfundsskabende id\u00e9er.<\/p>\n\n\n\n

I de mange hundrede tusinde \u00e5r der har levet mennesker p\u00e5 sletterne og i dalene, langs floderne og kysterne, er vores fysik og psyke blevet tilpasset det liv, de omgivelser og den kost. Det er en tilpasning som vi fors\u00f8ger at bestride med store forandringer og korte intervaller, i denne moderne tid. M\u00e6ngden af k\u00f8d vi indtager er enorm, i forhold til de foreg\u00e5ende hundrede tusinde generationer. Og derfra springer visse mennesker direkte til vegetarisme. Vi har stillesiddende arbejde, og meget korte arbejdsdage. Men b\u00e5de vores arbejde og vores fritid er fyldt med intellektuelle sysler \u2013 at bearbejde avancerede indtryk. <\/p>\n\n\n\n

Aldrig har menneskeheden haft s\u00e5 gode vilk\u00e5r som i dag, p\u00e5 trods af at vi bestrider vores natur. <\/p>\n\n\n\n

Langt de fleste mennesker der begraves nu har levet i over halvtreds \u00e5r, efterlader sig b\u00f8rn, har aldrig v\u00e6ret i krig, har alle sine lemmer intakte, og de fleste af sine t\u00e6nder. De har f\u00e5et mindst syv \u00e5rs skolegang, og har levet et trygt og ganske produktivt liv, og efterlader sig ting som de har skabt. Det ville i de \u00e6ldste civilisationer i mesopotamien blive anset som et fuldst\u00e6ndigt urealistisk science fiction scenarie. For pr\u00e6-civilisationens mennesker helt ubegribeligt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg gjorde alt hvad der stod i min magt for at g\u00f8re mig selv til grin. Vi stod i ruinerne i Karthago, i Tunesien. Jeg var vel elleve \u00e5r gammel, stillede mig op p\u00e5 en rest af en s\u00f8jle, brugte min mors lilla t\u00f8rkl\u00e6de som kappe, og citerede den romerske senator Cato. <\/p>\n\n\n\n

Jeg tror at mine for\u00e6ldre havde sv\u00e6rt ved at beslutte sig for om det var skabagtigt eller sjovt. Men jeg tror at de var stolte over at jeg i det mindste interesserede mig. <\/p>\n\n\n\n

For mig selv var det en stor oplevelse. Ikke fordi jeg var en irriterende og opm\u00e6rksomhedskr\u00e6vende lorteunge. Det var jeg, ingen tvivl om det. Det er jeg stadig. Men fordi jeg blev suget gennem ormehullet ind i historien. Det var mindblowing<\/em> \u2013 i mangel af bedre ord \u2013 og jeg skabte mig vel for at de store f\u00f8lelser, og de rejste h\u00e5r p\u00e5 armene ville have v\u00e6ret endnu mere pinligt, n\u00e5r man er elleve \u00e5r gammel.<\/p>\n\n\n\n

Jeg levede mig ind i livet for over to tusinde \u00e5r siden. Mennesker p\u00e5 gaden, en pose hvede for nogle m\u00f8nter, en tigger i vejsiden, et h\u00f8jlydt sk\u00e6nderi, et barn der gr\u00e6der, en musiker der optr\u00e6der for de forbipasserende. Som os. I andre kl\u00e6der, med andre ord, et lidt mere simpelt liv. Men ikke meget anderledes. Den unge mands iver efter den unge pige, hvis familie ikke er rigtigt begejstrede for ham. En anden ung mand, der i hast skriver sin mening p\u00e5 en mur, i en gyde: \u201cDet er for d\u00e5rligt\u201d. Det var andre magthavere og andre forbud og andre dr\u00f8mme, men principielt ikke den store forskel. Det \u00e9r for d\u00e5rligt, dengang som nu. Folket er aldrig tilstr\u00e6kkeligt i fokus. Men folket fylder det hele. Jeg kunne n\u00e6sten lugte Karthago og det liv der blev levet p\u00e5 torvet, langs gaden, i det lokale taverna. Lydene kom til mig. De fleste stykker t\u00f8j var ensfarvede med en mere eller mindre dekoreret kant. Striber forekom ogs\u00e5, men kun hist og her. Lyse farver. <\/p>\n\n\n\n

En lykkelig by fyldt med lidt mindre lykkelige mennesker. Folk er aldrig helt tilfredse.<\/p>\n\n\n\n

Havde de blot vidst.<\/p>\n\n\n\n

I senatet i Rom stod Marcus Cato igen og h\u00e6vede stemmen. Han havde gjort det til en vane at tale om alle emner. Nye aquadukter. St\u00f8tte til landbruget. Nye \u00e6gteskabslove. Alt blandede han sig i, med \u00e9t form\u00e5l for \u00f8je; at alle indl\u00e6g blev afsluttet med de ber\u00f8mte ord: \u201cOg i\u00f8vrigt mener jeg at Karthago b\u00f8r \u00f8del\u00e6gges!\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Cato var en dybt bekymret mand, der var overbevist om at Karthago ville blive Roms endeligt, hvis byen fik lov at trives og vokse. <\/p>\n\n\n\n

Han fik sin vilje. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

De byer der m\u00f8der et pludseligt endeligt skaber de bedste \u00f8jebliksbilleder. N\u00e5r byens puls er g\u00e5et i st\u00e5 p\u00e5 et \u00f8jeblik f\u00e5r vi et snapshot direkte ind i livet den dag det hele sluttede. Pompeji er et glimrende eksempel, modsat Rom, hvor epokerne flyder sammen, n\u00e5r der er blevet bygget ruiner oven p\u00e5 andre ruiner, og templer er blevet til kirker. <\/p>\n\n\n\n

Karthago ligger stille nu. Byen er blevet lidt flad, efter romerne k\u00f8rte den over. Men der er nok til at t\u00e6nde min forestillingsevne. <\/p>\n\n\n\n

Rundt om ruinerne st\u00e5r der nu en levende by, hvor nutidige mennesker lever og d\u00f8r, n\u00e5r de ikke spiser, elsker eller diskuterer. Jeg t\u00e6nker mig at de er knapt s\u00e5 lykkelige som Karthagos indbyggere har v\u00e6ret, af den enkle \u00e5rsag at religioner har haft en mere og mere \u00f8del\u00e6ggende effekt p\u00e5 folks lykke gennem tiderne. Islam i vore dage er misantropisk. Men i virkeligheden ved vi jo ikke hvordan den romerske religion har pr\u00e6get folks liv. T\u00e5rer har aldrig skabt varige aftryk af ark\u00e6ologisk kvalitet. <\/p>\n\n\n\n

Der findes mange m\u00e5der at t\u00e6nke og tro. Vi er pr\u00e6get af omgivelserne, og vores gudsbillede er st\u00e6rkt styret af om der er isbjerge eller sand\u00f8rken i horisonten. Den respekt man har for bjergene i Nepal forst\u00e5r man ikke s\u00e5 meget af i nordjylland. <\/p>\n\n\n\n

Himalaya bjergk\u00e6den er s\u00e5 h\u00f8j at den standser jetstr\u00f8mmen, og blokerer monsunen. Vandet skaber gletschere, som danner nogle af de vigtigste floder i verden, blandt andet Ganges, Indus, Yangtze og Mekong. Over halvtreds procent af verdens befolkning bor i n\u00e6rheden af disse floder. <\/p>\n\n\n\n

Skulle jeg nogensinde f\u00e5 brug for at forklare begrebet \u201crespektindgydende\u201d, s\u00e5 kommer gletscherne i Himalaya i brug. <\/p>\n\n\n\n

I dette omr\u00e5de er der opst\u00e5et tall\u00f8se religioner, inklusive nogle af de mest ekstreme religi\u00f8se traditioner. <\/p>\n\n\n\n

Der findes mennesker der tror p\u00e5, at kroppen og sindet er i konflikt, og kun ved at undertrykke kroppen kommer sj\u00e6len til sin ret. At st\u00e5 p\u00e5 hovedet i kolort i nogle timer, inden man sl\u00e5r p\u00e5 sine testikler med en hammer\u2026<\/p>\n\n\n\n

Der g\u00e5r en historie om en ung gut der pr\u00f8vede det hele af, uden at blive vildt imponeret. For at finde erkendelsen om alting \u2013 en ret eftertragtet id\u00e9 blandt folk der har meget fritid \u2013 forkastede han alle de herskende traditioner, og satte sig til rette under et tr\u00e6. S\u00e5 lyste p\u00e6ren over hans hoved. Han skabte en af de mest s\u00e6rpr\u00e6gede religioner der findes. Den pr\u00e6diker naturligvis at man skal opf\u00f8re sig ordentligt, ligesom alle andre filosofier og religi\u00f8se retninger, men buddhismen n\u00e6vner ikke gud(er) med et eneste ord. <\/p>\n\n\n\n

De fleste buddhister blander det med lidt lokal overtro, for ellers mangler der ligesom en syndebuk n\u00e5r livet g\u00e5r i stykker. Men i store tr\u00e6k g\u00e5r buddhismen ud p\u00e5 at tage ansvaret og initiativet selv. D\u00e9r adskiller buddhismen sig fra alle andre trosretninger, og bliver forfriskende interessant.<\/p>\n\n\n\n

Frelste europ\u00e6iske hippier ynder at p\u00e5st\u00e5 at buddhismen er \u00e5h s\u00e5 fredselskende, og aldrig har v\u00e6ret en del af religionskrige. Rohingyamuslimerne i Burma, der i stort antal bliver massakreret af buddhister, har formentlig en anden opfattelse. <\/p>\n\n\n\n

I Danmark har troslivet andre vilk\u00e5r. Naturen er flad og afd\u00e6mpet, tingene passer sig selv og til hinanden, og n\u00e5r der er kommet en ny religion, som asatroen, og siden to udgaver af kristendommen, har de lokale b\u00f8nder kl\u00f8et sig lidt i nakken, trukket p\u00e5 skuldrene og sagt \u201cjamen det kan vi da godt\u201d, og s\u00e5 er de g\u00e5et ud for at flytte deres k\u00f8er. I Danmark har folk altid v\u00e6ret mere eller mindre ateister. <\/p>\n\n\n\n

Jeg elsker den respektl\u00f8shed som skandinavere l\u00e6gger for dagen. Navnligt da en pr\u00e6st skrev et ophidset brev til biskoppen i Lund, om at de f\u00e6rreste af de unge piger, som gik i skoven p\u00e5 Valborgsaften, kom tilbage som jomfruer. Druk og hor er den prim\u00e6re religion i Danmark, uanset om vi bagefter bloter til Odin eller beder Jesus om syndernes forladelse. <\/p>\n\n\n\n

Om vi ville v\u00e6re s\u00e5 elskv\u00e6rdige at holde op med at \u201cdrikke jul\u201d, og i stedet kalde det Kristmesse, og holde os \u00e6dru? Det blev s\u00e5 et \u201cnej tak\u201d herfra. <\/p>\n\n\n\n

Der mangler nogle respektindgydende bjerge og floder til at tage pippet fra os.<\/p>\n\n\n\n

Summen af nordeurop\u00e6iske kulturer er jord under neglene, og en svag duft af saltede sild.<\/p>\n\n\n\n

Vi har ikke bidraget med s\u00e5 meget, pr\u00e6cis som de tillod sig at antyde i en ganske kontroversiel SAS reklame. <\/p>\n\n\n\n

Men netop dette \u2013 lidt almuemaling og det ber\u00f8mte skuldertr\u00e6k, og evnen til at suge ting til os \u2013 er jo i sig selv ganske interessante kulturelle egenskaber. <\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r det ogs\u00e5 ganske let at forst\u00e5 udviklingen i Danmark, n\u00e5r man lader sig suge ned i ormehullet, og bruge sin forestillingsevne til at se fortidens mennesker. De kom ind fra marken, n\u00e5r der kom en handelsrejsende forbi, og fandt et stykke rav i dragkisten til at betale med, og s\u00e5 lod de sig imponere, gang p\u00e5 gang, n\u00e5r han sagde \u201cnu skal I fandme se det her; det er ret vildt!\u201d<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de fik de k\u00f8er, rugbr\u00f8d, tulipaner og juletr\u00e6er, og alt det andet der i dag udg\u00f8r den h\u00e6derkronede skandinaviske kultur. Hurra for de \u00e5bne gr\u00e6nser! <\/p>\n\n\n\n

Langt borte fra Danmark findes der ruiner af bygningsv\u00e6rker, der er voldsomt imponerende, set med \u00f8jne, der er v\u00e6nnet til perlegrus og gule mursten.<\/p>\n\n\n\n

Angkor Wat, i Cambodias jungle, og solpyramiden Teotihuacan, i Mexico, er glimrende eksempler. Kunsten er ikke at se dem, krydse dem af p\u00e5 listen, og efterlade beviset p\u00e5 Instagram. Kunsten er at st\u00e5 der og forestille sig de mennesker der levede omkring dem, da de var nye. Ikke h\u00f8jestepr\u00e6sterne og det kongelige optog, men de helt almindelige mennesker, der solgte frugt eller forudsigelser, moderen der ledte efter sin fortabte s\u00f8n, den gamle mand, der himlede med \u00f8jnene\u2026 Alle de s\u00e6dvanlige typer, der har eksisteret til alle tider, p\u00e5 alle steder. Deres kl\u00e6der har haft et s\u00e6rpr\u00e6g, som adskiller sig i tid og sted, og deres sprog og gademusikanter har haft en s\u00e6rlig lyd. Lugten af det lokale krydderi og affald\u2026 Men meget er bare menneskeligt, og tidl\u00f8st. Dr\u00f8mmene om lidt flere penge p\u00e5 lommen, og b\u00f8rn med lidt mere selvdisciplin. Alle disse dr\u00f8mme, alle s\u00e6lgerne, alle diskussionerne, er det der skaber de mest interessante personer i gadebilledet, rundt om disse pragtfulde bygningsv\u00e6rker, og f\u00e5r dem til at komme til live. Det er statisterne som har hovedrollen. De der ikke er skrevet ind i historien, de der altid har f\u00e5et for lidt opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n

\u201cDet er for d\u00e5rligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e6ste kapitel: Nok… >><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mellem floderne Eufrat og Tigris opstod i tidernes morgen et plateau hvor alle vilk\u00e5r for et liv i sus og dus opstod. Her har mennesket for f\u00f8rste gang skabt et samfund. Her har de domesticeret planter og dyr, h\u00f8stet og byttet, bygget faste bosteder og hegnet ind. Her har de skabt en kultur, hvor alting … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Statisterne i verdenshistorien”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-270","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/270","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=270"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/270\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":296,"href":"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/270\/revisions\/296"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=270"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}