![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/gr\u00f8nland-1024x576.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\nP\u00e5 skift kom vi b\u00f8rn med p\u00e5 hans arbejdsrejser. Det var f\u00f8r skolerne blev sm\u00e5lige med frav\u00e6r\u2026<\/p>\n\n\n\n
Ud over arbejdsrejserne kom de rene ferier. Eller skulle jeg kalde det \u201chobby-rejser\u201d?<\/p>\n\n\n\n
Mine for\u00e6ldre er f\u00f8dt i 1929 og 1930. De var b\u00f8rn i mellemkrigs\u00e5rene og teenagere under bes\u00e6ttelsen. <\/p>\n\n\n\n
Min mor havde en onkel Ejnar, som var plantagebestyrer for \u00d8stasiatisk Kompagni i Britisk Malaya, og min far havde en tante Olga, som var mission\u00e6r i Kina. \u201cOlga Kineser\u201d kaldte de hende, i familien. Begge mine for\u00e6ldre dr\u00f8mte om at komme til \u00d8sten, som b\u00f8rn, men velvidende at det ville forblive en fantasi. En billet til dampskibet var urealistisk dyr, og ingen normale mennesker havde r\u00e5d til at undv\u00e6re indt\u00e6gt i flere m\u00e5neder.<\/p>\n\n\n\n
Situationen forandrede sig langsomt, men sikkert. De havde bil, da jeg kom til verden, og der blev k\u00f8rt p\u00e5 ferier til Jugoslavien, Italien og Tjekkoslovakiet. <\/p>\n\n\n\n
Passagerfly blev mere og mere almindelige, og vi fl\u00f8j til Spanien, hvor mine for\u00e6ldre k\u00f8bte et hus. <\/p>\n\n\n\n
Min far var med til at starte en lokalhistorisk forening i \u00d8lstykke, hvor de kunne se at udviklingen var ved at viske hele landsbyens historie ud. Da foreningen i samarbejde med andre lokalhistoriske foreninger splejsede om dyre foredragsholdere og andre sp\u00e6ndende arrangementer, var der pludseligt \u00e9n der fik en lys id\u00e9. Han tr\u00e6ngte min far op i et hj\u00f8rne, og stillede det store sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u201cNiels Verner, du som er s\u00e5 berejst; kan du ikke arrangere en rejse for de lokale bonder\u00f8ve, s\u00e5 de kan komme ud og se nogle interessante historiske steder?\u201d. Det blev, som tidligere fortalt, til tre \u00e5rlige rejser, af forskellig l\u00e6ngde, i over tyve \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Meningen var at der skulle v\u00e6re noget for enhver pengepung, s\u00e5 dem der havde en smule til overs kunne komme en tur til Ribe, og de velhavende kunne komme en tur til Rio. De fleste medlemmer tog med p\u00e5 alle tre rejser, hvert \u00e5r. I slutningen af 70\u2019erne havde de lokale bonder\u00f8ve r\u00f8ven fuld af penge, men de kunne ikke tale engelsk, og de turde ikke tage afsted alene. S\u00e5 min far gik forrest, oversatte hvad guiden sagde, og bestemte hvor de skulle spise. <\/p>\n\n\n\n
Flyene blev hurtigere, st\u00f8rre og billigere, og mine for\u00e6ldre kom, med og uden forening, adskillige gange til b\u00e5de Kina og Malaysia.<\/p>\n\n\n\n I \u00e5r 2000 var det slut med foreningen. Bonder\u00f8vene kunne pludseligt engelsk, bestille flybilletter og reservere hotel p\u00e5 internettet, og var blevet modige nok til at rejse uden globetrotternes alfa-han. Mange af dem har siden begr\u00e6dt tabet af det gode selskab p\u00e5 rejserne, men det er for sent nu. <\/p>\n\n\n\n Mine for\u00e6ldre d\u00f8de. Min far komplet uvidende om hvad der var ved at ske. Hans sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l var hvorn\u00e5r de skulle flyve igen. Min mor var vidende om at sandet var ved at l\u00f8be ud, og blandt hendes sidste bem\u00e6rkninger var at hun jo ikke kunne rejse mere.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 deres f\u00e6lles gravsten st\u00e5r der \u201cGod rejse\u201d.<\/p>\n\n\n\n Jeg l\u00e6rte i en tidlig alder at mit hjem er der hvor jeg \u00e5bner min kuffert. Jeg l\u00e6rte at hjem ikke er et sted med en fast GPS-lokation, men noget man har med sig; en evne til at tilpasse sig til omgivelserne, og tilpasse omgivelserne til sine behov. <\/p>\n\n\n\n Jeg ved fx at jeg ikke kan forvente at finde DR1 p\u00e5 alle tv p\u00e5 alle hoteller i verden, s\u00e5 jeg har gjort BBC World til min faste station. S\u00e5dan har jeg tilpasset mig. Jeg tilpasser mine omgivelser ved at t\u00e6nde fjernsynet og finde BBC World, p\u00e5 mit hotelv\u00e6relse, uanset om jeg er i Burkina Faso, Esbjerg eller Hong Kong. N\u00e5r jeg har pisset territorium af, p\u00e5 mit hotelv\u00e6relse g\u00e5r jeg ud og finder en kop kaffe i n\u00e6rheden. Kaffe kan man finde, p\u00e5 alle tidspunkter af d\u00f8gnet, alle steder i verden, og dem der serverer kaffen, hvad end det er en tr\u00e6kvogn p\u00e5 gaden, 7-Eleven eller en smart caf\u00e9, kan altid fort\u00e6lle mig de vigtigste ting jeg beh\u00f8ver at vide. <\/p>\n\n\n\n En del andre passagerer i \u00d8resundstoget er let forundrede over min adf\u00e6rd. De s\u00e6tter sig ned p\u00e5 et s\u00e6de og tager mobilen frem. That\u2019s it. Men ikke jeg. Det er mit hjem den n\u00e6ste halve time, s\u00e5 jeg tager min jakke af, og l\u00e6gger op p\u00e5 hattehylden, sammen med min taske, n\u00e5r jeg har fundet min oplader, notesbog og kaffe frem. Og s\u00e5 g\u00f8r jeg mig det mageligt. M\u00e5ske smider jeg ogs\u00e5 skoene. Der f\u00e5r jeg mine bedste ideer, og det bedste overblik \u2013 p\u00e5 farten. <\/p>\n\n\n\n Mange mennesker dr\u00f8mmer om at k\u00f8be et hus ved fjorden, bygge om og tilpasse, indrette og dekorere, og d\u00e9r have et hjem, som de kan finde ro i. Deres hjem er deres f\u00e6stning, hvor resten af verdens bekymringer og katastrofer ikke kommer ind. D\u00e9r har de deres private have, hvor de selv bestemmer farten og reglerne. Der gl\u00e6der man sig til at komme hjem til, efter en opslidende arbejdsdag eller en uge p\u00e5 Mallorca. Aaaah, hjem! <\/p>\n\n\n\n Jeg kan sagtens forst\u00e5 den ro og gl\u00e6de man f\u00e5r d\u00e9r. <\/p>\n\n\n\n Men jeg\u2026 \u00c5h, jeg ville d\u00f8 af klaustrofobi! <\/p>\n\n\n\n Mit hjem er ikke min f\u00e6stning. Jeg har ikke brug for en f\u00e6stning. Mit hjem er et hotelv\u00e6relse, i en eller anden forstand. <\/p>\n\n\n\n Det er et sted jeg sover, opmagasinerer mit t\u00f8j, og m\u00e5ske sidder og hygger med et spil eller tv om aftenen. Sommetider sidder jeg der og arbejder. Jeg laver ofte mad, og naturligvis tager jeg h\u00e5nd om t\u00f8jvask og reng\u00f8ring der, men helst spiser jeg ude, drikker min kaffe p\u00e5 en caf\u00e9 eller trappesten, og m\u00f8der gode venner et sted i byen. <\/p>\n\n\n\n Jeg har aldrig haft et behov for stabilitet, og jeg har aldrig \u00f8nsket at tiden skulle st\u00e5 stille. <\/p>\n\n\n\n Jeg g\u00e6tter p\u00e5 at jeg er arveligt belastet, fordi mine for\u00e6ldre skabte et hjem hvor kufferterne altid stod klar i entr\u00e9en. <\/p>\n\n\n\n Min mor havde f\u00e6rdige pakkelister til enhver form for rejse: En til Gr\u00f8nland, en til Spanien, en til bilferie, en til flyrejser sydp\u00e5, osv. Jeg har ikke s\u00e5dan nogle lister. Jeg kan dem udenad, og kan pakke til en hvilken som helst type rejse p\u00e5 ti minutter. Jeg ved at i Paris kan det betale sig at bestille hotel hjemmefra, i Bangkok er det en d\u00e5rlig id\u00e9. Jeg ved hvor man skal k\u00f8re p\u00e5 taxameter, hvor man skal aftale en pris og hvor man skal tage bussen. Det er en del af mit DNA. <\/p>\n\n\n\n Jeg plejer at sige at hele jorden er mit hjem, og ironisk nok er min nuv\u00e6rende adresse Tellusgatan. Tellus er det latinske navn for jorden. Det er et dejligt sted, men du ved: Hjemme godt men ude bedst.![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/singapore-scaled.jpg\")
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/gikaffe.png\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\n