![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/hand-1024x683.jpg\")
Langsomt \u2013 meget langsomt \u2013 begyndte jeg at puste gummib\u00e5den op igen. <\/p>\n\n\n\n
Jeg opdagede at en barndomsveninde, som jeg frygtede havde v\u00e6ret d\u00f8d l\u00e6nge, viste sig at v\u00e6re i live, og bo i Helsing\u00f8r. Hun blev min prim\u00e6re terapeut. Selv vandrede jeg i gaderne, dag og nat, og kender m\u00e5ske Helsing\u00f8r bedre end mange der har boet der et helt liv. <\/p>\n\n\n\n
Det st\u00f8rste problem var at skille rationel planl\u00e6gning fra f\u00f8lelsen af modl\u00f8shed. <\/p>\n\n\n\n
Samtidig havde jeg jo et barn jeg skulle tage vare p\u00e5, b\u00e5de praktisk og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt. Der var jo intet af dette der var hendes skyld, og hun skulle lide mindst muligt under det.<\/p>\n\n\n\n
Jeg skulle have forretningen op at st\u00e5 igen. Jeg havde skuffet en del kunder, og havde ingen penge.<\/p>\n\n\n\n
Jeg besluttede at g\u00f8re noget som jeg aldrig har gjort f\u00f8r: Lave grafiske produktioner p\u00e5 eget initiativ, og pr\u00f8ve at s\u00e6lge dem. F\u00f8rst et kort over Helsing\u00f8r, h\u00e5ndtegnet, og fyldt med sm\u00e5 sjove beskrivelser og anekdoter. S\u00e5 en plakat med mange sm\u00e5 detaljebilleder af byen. Det gik fint. De blev k\u00f8bt af bymuseet og boghandleren. Lidt egen marketing: Jeg satte sm\u00e5 sjove skilte op, overalt i byen, med en diskret henvisning til min nye hjemmeside: “P\u00e5 dette sted, 4. november 1972 skete der absolut intet”, “Denne postkasse er mest til k\u00e6restebreve” osv. Langsomt begyndte kunderne at komme til.<\/p>\n\n\n\n Vi fik en dejlig lille lejlighed i midtbyen, og begyndte at skabe et hjem. Nogle stj\u00e5lne paller, nogle billige \u00e6blekasser, Den Bl\u00e5 Avis, Facebookgrupper og loppemarkeder. Ikke ligefrem noget at bl\u00e6re sig af. Lidt farvepr\u00f8ver fra Fl\u00fcgger. Gode venner kom med ting de havde tilovers eller klunset til os. (Du kan se det her<\/a>.)<\/p>\n\n\n\n Imens hjemmet og forretningen langsomt begyndte at falde p\u00e5 plads, som Tetrisbrikker, var der nogle andre brikker der begyndte at falde p\u00e5 plads inde i mit hoved: <\/p>\n\n\n\n Jeg var ikke<\/em> uskyldig. Jeg var ikke<\/em> et offer. Og jeg var p\u00e5 ingen<\/em> m\u00e5de ludfattig. <\/p>\n\n\n\n Hvis jeg havde v\u00e6ret lykkelig i mit forhold, var der s\u00e5 meget jeg kunne have gjort for at styrke og bevare det. Hvis jeg havde v\u00e6ret ulykkelig kunne jeg have k\u00e6mpet for at \u00e6ndre det, eller g\u00e5 min vej. At sidde og vente p\u00e5 hendes initiativ var min egen beslutning. I mit liv er det jo mig der bestemmer. Jeg bestemmer Ikke hvilken vej vinden bl\u00e6ser, men jeg bestemmer hvordan jeg vil s\u00e6tte mine sejl. <\/p>\n\n\n\n Ludfattig kan man p\u00e5 ingen m\u00e5der kaldes, n\u00e5r man bor et sted, hvor folk s\u00e6lger en brugt men smuk salatsk\u00e5l i poleret tr\u00e6, for en tredjedel af hvad det koster at fylde den med salat. N\u00e5r man lever et sted hvor folk for\u00e6rer en n\u00e6sten ny pigecykel v\u00e6k p\u00e5 Facebook, og hvor man kommer gratis til l\u00e6gen, s\u00e5 er man faktisk ganske velhavende, selv med overtr\u00e6k p\u00e5 kontoen. <\/p>\n\n\n\n Sammenligningen med en person i et slumkvarter i Calcutta er utilgiveligt<\/em> grotesk!<\/p>\n\n\n\n Jeg havde lagt magtkortet og ansvarskortet ned i bunken, og spillet offerkortet.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan en erkendelse kommer i etaper. Nogle g\u00f8r ondt, som da jeg forstod at det ogs\u00e5 var min egen skyld, og helt mit eget ansvar. Andre g\u00f8r godt, n\u00e5r man erkender at med ansvaret f\u00f8lger ogs\u00e5 magten. <\/p>\n\n\n\n Jeg rejste 940 millioner kilometer for at n\u00e5 frem til den erkendelse. Alts\u00e5 en gang rundt om solen.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 det meste af den rejse spillede jeg kun offerkortet.<\/p>\n\n\n\n Det er en almindelig antagelse at man har brug for at fork\u00e6le sig selv, n\u00e5r man synes at man har det sv\u00e6rt. Ofte best\u00e5r fork\u00e6lelsen i at man tillader sig at spise lidt mere af det syndige, lukke verden ude og stirre p\u00e5 fjernsynet, l\u00e6se og kommentere alt der st\u00e5r p\u00e5 Facebook, lukke sig lidt inde… Man pr\u00f8ver desperat at standse tiden, og forhindre flere forandringer. Mest af alt l\u00e6gger man ansvaret p\u00e5 kommoden, ude ved hovedd\u00f8ren. Man gider ikke at have skylden og erkendelsen med ind i sofaen. De krummer v\u00e6rre end kartoffelchips.\u00a0<\/p>\n\n\n\n Det man glemmer \u2013 det jeg havde glemt i lang tid \u2013 er, at ved at se sine fejl i \u00f8jnene, og erkende sit ansvar, tager man kontrollen. Jeg ved hvordan det ser ud n\u00e5r man kigger p\u00e5 tiden. N\u00e5r man kigger p\u00e5 fortiden er det et lille fiskerleje, med nogle v\u00e6ldigt fine sm\u00e5 farverige huse i forgrunden, som er alle de st\u00f8rste succeser. Der st\u00e5r ogs\u00e5 nogle grimme skure, lidt i udkanten, som er fejltagelserne. Nogle huse er knapt s\u00e5 smukke, men nok beboelige, visse tr\u00e6nger alvorligt til en k\u00e6rlig h\u00e5nd, og langt de fleste st\u00e5r s\u00e5dan lidt bagved og skjult. Man ved instinktivt at der er mange flere huse i byen, men de fleste kan man ikke se.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r man vender sig om, for at kigge p\u00e5 fremtiden, er det en strand med nogle store sten man skal kravle over, for at komme ned til sandet. Vandet kommer ind i uj\u00e6vne b\u00f8lgeskvulp, og n\u00e5r man l\u00f8fter blikket for at skue ud mod horisonten, forsvinder havet efter kun f\u00e5 hundrede meter i t\u00e5gen. Solens lys skaber en st\u00e6rk gl\u00f8d i t\u00e5gen, men uden at den letter. <\/p>\n\n\n\n Synet kan v\u00e6re skr\u00e6mmende eller sp\u00e6ndende. Mest af alt afh\u00e6nger det af om man selv s\u00e6tter sig op i en b\u00e5d, og begynder at ro med sammenbidte t\u00e6nder, eller om man bliver skubbet afsted af andre. <\/p>\n\n\n\n Millioner af slaver har taget afsked med en strand i l\u00e6nker. Det er ikke en sk\u00e6bne man skal p\u00e5f\u00f8re sig selv.<\/p>\n\n\n\n Nogle fors\u00f8ger at standse tiden p\u00e5 et tidspunkt hvor de har succes. Nu er det godt. Det er fuldendt…<\/p>\n\n\n\n Men det er aldrig fuldendt. Hvis man pr\u00f8ver at standse synker man til bunds. Mennesker er ligesom hajer. <\/p>\n\n\n\n Hvis man er den bedste s\u00f8mand p\u00e5 skibet, s\u00e5 skal man finde et skib med dygtigere s\u00f8m\u00e6nd. Enten udvikler man sig, forbedrer sig, dygtigg\u00f8r sig, anstrenger sig, str\u00e6ber lidt, eller man hviler p\u00e5 sejrens s\u00f8dme, imens man venter p\u00e5 at blive overhalet af en af de andre s\u00f8m\u00e6nd p\u00e5 skibet. <\/p>\n\n\n\n N\u00e5r en passager, eller kaptajnen, p\u00e5 skibet beder om noget, forventer de 100%. Det er en god id\u00e9 at love dem at man vil efterstr\u00e6be de 100% men h\u00f8jst kan garantere 80%. Og s\u00e5 levere 110%!<\/p>\n\n\n\n Hvis man leverer 110% hver eneste gang, selv om ens hyre er urimeligt lav, og kaptajnen og passagererne er utaknemmelige, og man er tr\u00e6t og stresset, og man ikke vil v\u00e6re en skruebr\u00e6kker, og hvad der ellers findes af undskyldninger, s\u00e5 vil man opn\u00e5 en position hvor man er med til at kontrollere situationen. <\/p>\n\n\n\n Hvis man leverer 110% hver gang, og samtidigt har et overblik over hele skibet, tr\u00e6der ind og giver de andre matroser en h\u00e5nd n\u00e5r de bliver pressede, og er klar over at der mangler personale i kabyssen, interesserer sig lige s\u00e5 meget for den samlede f\u00e6rd, som for ens egne opgaver, hele tiden tager ansvar uden at skryde, og for enhver pris undg\u00e5r at deltage i brok, sladder og bagtalelse, ja, s\u00e5 vil man uundg\u00e5eligt bringe sig selv i en situation hvor man hurtigt stiger i graderne, er efterspurgt p\u00e5 de andre skibe, og bliver spurgt til r\u00e5ds om sejlf\u00f8ringen. <\/p>\n\n\n\n Motivationsguruen Robin Sharma kalder det at v\u00e6re “chef uden titel”. For at blive i den maritime jargon vil jeg kalde det “kaptajn uden en virkeligt fed hat.”<\/p>\n\n\n\n Jeg havde en bekendt p\u00e5 s\u00e5dan en rejse, og som virkeligt var “kaptajn uden en virkeligt fed hat”. Hun var i den situation at butikschefen var ejerens datter, usikker p\u00e5 egne evner og presset lidt ud over sin kapacitet. Hun f\u00f8lte sig muligvis truet af min bekendtes ih\u00e6rdighed, og gav hende derfor ingen ‘credit’. <\/p>\n\n\n\n Der er en naturlig tilfredsstillelse ved at levere 110%, og at g\u00f8re kunderne glade, og p\u00e5 den m\u00e5de bidrage til generelt at efterlade verden i en bedre tilstand, n\u00e5r man g\u00e5r i seng, end den var da man stod op. Men der er naturligvis ogs\u00e5 en frustration ved, at man p\u00e5 det personlige plan ikke f\u00e5r en eller anden form for klap p\u00e5 skulderen. <\/p>\n\n\n\n Historien \u2013 den del af min bekendtes rejse \u2013 ender naturligvis med at nabobutikken har bem\u00e6rket hendes kaptajnsadf\u00e6rd og tilbyder hende et bedre job, med mere indflydelse og ansvar, til en betydeligt h\u00f8jere l\u00f8n. <\/p>\n\n\n\n Alle ‘skibe’ har deres egne procedurer og uskrevne regler, s\u00e5 de f\u00f8rste tre m\u00e5neder er et nyt bes\u00e6tningsmedlem ikke fem potter pis v\u00e6rd. Det er h\u00e5rdt, b\u00e5de for de ‘gamle’ og for den nye. Men efter till\u00e6ringsperioden fortsatte hun med at levere 110%. <\/p>\n\n\n\n Det er en gammeldags moral. Der findes ikke en motivationsguru, coach, app eller Time Manager website der kan fikse det. Der er ingen smarte shortcuts, strategier, mindsets, NLP eller speciel business lingo som kan g\u00f8re det lettere. Der er kun \u00e9n vej: At arbejde h\u00e5rdt og dedikeret, levere 110%, v\u00e6re opm\u00e6rksom og hj\u00e6lpsom. Hver dag, hele tiden.<\/p>\n\n\n\n Det er s\u00e5dan det fungerer p\u00e5 en arbejdsplads. <\/p>\n\n\n\n Det er s\u00e5dan det fungerer i et parforhold.<\/p>\n\n\n\n Der er s\u00e5dan det fungerer n\u00e5r man er for\u00e6ldrer.<\/p>\n\n\n\n Alle de erkendelser \u2013 og gen-erkendelser \u2013 kom til mig imens jeg vandrede mellem skov, strand, middelalderby og lystb\u00e5dehavn, og rejste med tog og f\u00e6rge mellem Helsing\u00f8r, Helsingborg, K\u00f8benhavn, Malm\u00f6, Roskilde, Lund, Frederikssund og Uppsala. Perspektiv fungere bedst i bev\u00e6gelse. <\/p>\n\n\n\n Nogle vil sige at man flygter fra tingene. Men det g\u00f8r man kun, hvis man n\u00e6gter at t\u00e6nke, erkende, acceptere. En rejse kan ikke kun v\u00e6re “fra”… Der vil altid komme et “til”. Bare pr\u00f8v Rejseplanens app; der er ingen funktion f\u00f8r du har valgt en destination.![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/IMG_0775-771x1024.png\"){kind=spacer}
<\/figure><\/li>![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/IMG_0777-724x1024.jpg\")
<\/figure><\/li><\/ul>![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/2020-03-131.jpg\")
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/fog-3880203_1920-1024x575.jpg\")
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/gxl.se\/rejsen\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/gikaffe.png\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\n